New@dk: Hvad gør vi ved de 73% arbejdsløse flygtninge?

Om Readynez Talent

Readynez Talent er en fokuseret rekrutteringsløsning og et komplet uddannelsesprogram. Vi gør kandidater klar til at kick-starte deres karrierer i IT branchen og vi gør ledere klar til fremtiden med den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at tilføre nye ressourcer.

Kom igang

Jeg er en fremadtænkende leder som søger talentfulde kandidater

Jeg er en ambitiøs kandidat
som søger et fantastisk job 

Sidste år startede vi et projekt sammen med Microsoft og deres partnere for at hjælpe veluddannede flygtninge i job, og samtidig få flere dygtige mennesker i spil til de mange ubesatte jobs i IT branchen. Dét her er historien om hvordan det er gået siden.

Hvad gjorde vi?
Vi rakte ud til vores netværk i branchen og besluttede, at vi ville lægge os i selen og finde praktikophold til en gruppe flygtninge, og samtidig investere i specialiserede træningsprogrammer, så de ville være højt kvalificerede til deres praktikpladser (og Azure-partnerne ville finde dem uimodståelige).

Til 14 heldige og meget glade flygtninge fandt vi praktikophold hos forskellige virksomheder: Microsoft, Atea, Jaynet, EG, Webtop, KPMG, Rackpeople, Solvo IT, KMD og Men in Blue.

Programmet
Programmet, som vi udviklede til dem, bestod af 20 dages instruktørledet træning og 2 Azure certificeringer pr. person. Skemaet for de 6 måneders praktikophold var en vekslende agenda med arbejde hos en Microsoft-partner efterfulgt af uddannelse og certificering indenfor Azure.
Og det var ikke helt almindelige træningsprogrammer, vi lærte dem tekniske færdigheder, og vi lærte dem også personlige færdigheder til at samarbejde med kunder og kolleger i Danmark.

Mange af flygtningene bestod deres eksamener med støtte fra deres dedikerede Microsoft Trainers. Deres praktiksteder blev imponeret, og det blev vi også.

Det siger næsten sig selv, at det var en helt anden type praktikanter end vi alle sammen var vant til, og det var ikke helt uden problemer i starten at få flygtningene integreret på arbejdspladserne.

Der var sproglige og kulturmæssige udfordringer, men der var ligeså meget god vilje fra alle parter. Men blev de parate til rigtige job?

12 måneder senere
Vi har talt med 11 praktikanter og fået en status. Er de i job eller uddannelse?

8 personer -  i IT – job

1 person – selvstændig

2 personer - videreuddanner sig

For os, har projektet været udfordrende, frustrerende, livsbekræftende og ultimativt – det hele værd!

Virker det?

Readynez's projekt er et blandt mange, der sætter fokus på at hjælpe flygtninge i job, og selvom andelen af flygtninge i beskæftigelse er stigende, er det stadig kun 27% af flygtninge med 3 års ophold i Danmark som er i arbejde. På trods af den store indsats.

Sammenlignet med andre lignende projekter, er der dét særlige ved dette projekt, at:

  • Flygtningene fik ægte arbejdsmarkedskvalificerende uddannelse og anerkendte certificeringer
  • Der var fokus på ét segment: Mennesker med videregående uddannelser
  • Sprogkundskaber var sekundære
  • Nært samarbejde med potentielle arbejdsgivere, og masser af praktik

Måske derfor, er succesraten for beskæftigelse i dette projekt langt højere end ved andre beskæftigelsesindsatser for flygtninge.

Det var også dygtige folk, vi arbejdede med, så det er klart at de ikke var svære at afsætte. De manglede bare den lille håndsrækning, som tog dem det sidste skridt ud på arbejdsmarkedet som relevante kandidater.

Og måske det er værd at tænke over?

Flygtninge er meget forskellige. Ligesom os andre. Derfor er det smart at behandle dem forskelligt.

Læs mere hér en beretning fra Abdul Rahman, om hvordan han oplevede introduktionen til det danske arbejdsmarked.

Hvis andre overvejer lignende projekter, siger vi bare: Go for it! Fremtiden tilhører dem der er klar til den, og det er fantastisk at kunne bidrage.

27. nov 2017

af Maria Forsberg

 

 

Maria Forsberg

Marketing Manager

Maria arbejder med kommunikation og markedsføring for Readynez i Norden, hvor vi arbejder for at udvikle de skarpeste hjerner, der kan skabe bedre løsninger for succesfulde virksomheder.

Readynez anvender cookies for at forbedre din oplevelse på websitet. Vil du vide mere, så læs venligst vores integritetspolitik.

Integritetspolitik OK