Mangler du elite kompetencer? - Daxiomatic får elite kompetencer med Academy kandidater

Om Readynez Talent

Readynez Talent er en fokuseret rekrutteringsløsning og et komplet uddannelsesprogram. Vi gør kandidater klar til at kick-starte deres karrierer i IT branchen og vi gør ledere klar til fremtiden med den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at tilføre nye ressourcer.

Kom igang

Jeg er en fremadtænkende leder som søger talentfulde kandidater

Jeg er en ambitiøs kandidat
som søger et fantastisk job 

"De to kandidater var allerede i produktion, klar til at møde kunderne og afholde workshops efter deres 3 måneders Talent program." Pia Tasior, HR & Communications Manager - Daxiomatic

“Det handler om Microsoft Dynamics AX men mest om mennesker”. Sådan skriver Daxiomatic på hjemmesiden, og de mener det alvorligt.

Det er menneskerne, der skaber virksomheden, og siden stiftelsen i 2010 har Daxiomatic arbejdet for at være kundens “tætte Microsoft Dynamics AX partner”. Daxiomatic vil være blandt de bedste indenfor Microsoft Dynamics AX, og som en naturlig følge af dét mål, ansætter man mennesker med høje kompetencer indenfor Microsoft Dynamics AX og Readynez Academy kandidater.

100% vækst
“Vi er jo en virksomhed, der er kendetegnet ved at vi er AX fokuseret. Men det der i virkeligheden optager os, er at vi er en organisation, der gerne vil have det godt. Når vi tænker profit, tænker vi det sekundært. Tag ikke fejl, det er vigtigt at vi tjener penge, men det sker kun når vi i hverdagen går ind på en arbejdsplads, hvor vi har det godt,” fortæller Pia Tasior som er HR & Communications Manager hos Daxiomatic.

"Angående rekruttering, så kunne vi sådan set godt selv finde de rigtige unge kandidater, men derfra og så ind til de var færdiguddannede til værdiskabende konsulenter, er der jo et stort stykke arbejde forude."

“Dels skulle vi stykke et uddannelses- og certificeringsprogram sammen til dem, men vi skulle også hive en ressource ud af produktionen i mindst 3 måneder for at uddanne dem og det ville simpelthen blive utrolig dyrt og faktisk også urealistisk af hensyn til kundeopgaver. Derfor var Readynez Talent et oplagt valg for os” fortæller Pia.

Tryghed ved certificering
Daxiomatic valgte altså selv at rekruttere og så lade Readynez uddanne og certificere dem til værdiskabende konsulenter - hurtigt.

“Vi kendte jo Readynez i forvejen fra vores løbende uddannelses- og certificeringsforløb indenfor AX og da vi så hørte om Readynez Talent, var det en super løsning på vores ressourcemangel. Det giver os en kæmpe tryghed, at Readynez Talent er kompetencegivende og at kandidaterne er færdigcertificerede, når de har gennemgået programmet. De er simpelthen klar til at sende i produktion”.

Elite kandidater
Daxiomatics kandidater havde forskellige baggrunde: Den ene havde kendskab til ERP dog ikke AX og den anden havde ingen erfaring inden for området, men stor forretningsforståelse. Begge kandidater fik samme Readynez Talent uddannelse, og begge er blevet certificerede og har fået hands-on træning, som har klædt dem godt på til konsulentstillingerne på Daxiomatics Elite team.

"De to kandidater var allerede i produktion, klar til at møde kunderne og afholde workshops efter deres 3 måneders Academy program."

Pia fortæller, at ROI på deres Readynez Talent kandidater har været meget tilfredsstillende. De to kandidater var allerede i produktion, klar til at møde kunderne og afholde workshops efter deres 3 måneders Talent program.

Hun fortsætter: “Dét de møder hos kunderne, har de jo set før hos Readynez. De føler en tryghed, fordi de har fået en rigtig god uddannelse, og har været med som føl. Det har været alletiders med vekselvirkningen mellem det praktiske og den formelle uddannelse og certificering”.

“Der er ingen tvivl om, at vi fortsætter med Readynez Talent, det fungerer bare fantastisk godt og nu kan vi slet ikke forestille os at undvære de fantastiske menneskers bidrag til vores organisation - og vores vækst - de er meget dygtige!” siger Pia Tasior afslutningsvis.

6. okt 2016

af Maria Forsberg

Maria Forsberg

Marketing Manager

Maria arbejder med kommunikation og markedsføring for Readynez i Norden, hvor vi arbejder for at udvikle de skarpeste hjerner, der kan skabe bedre løsninger for succesfulde virksomheder.

Readynez anvender cookies for at forbedre din oplevelse på websitet. Vil du vide mere, så læs venligst vores integritetspolitik.

Integritetspolitik OK