“Det hér er et koncept, der holder”

Om Readynez Talent

Readynez Talent er en fokuseret rekrutteringsløsning og et komplet uddannelsesprogram. Vi gør kandidater klar til at kick-starte deres karrierer i IT branchen og vi gør ledere klar til fremtiden med den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at tilføre nye ressourcer.

Kom igang

Jeg er en fremadtænkende leder som søger talentfulde kandidater

Jeg er en ambitiøs kandidat
som søger et fantastisk job 

"De kandidater vi mødte var virkelig gode! De havde en helt særlig energi og drive. Allerede efter 6-10 måneder debiterer de unge Readynez kandidater 100% på lige fod med de erfarne folk." Søren Billeskov, Head of Talent Management - KMD

KMD er en af Danmarks største IT og softwarevirksomheder med afdelinger i København, Odense, Århus og Aalborg. Den største del af KMD’s forretning udgøres af egen softwareudvikling, og virksomheden udvikler og leverer IT-løsninger til kommuner, regioner, stat og private virksomheder. KMD’s Søren Billeskov, der er Head of Talent Management, beskriver det således: “Vi er dem, der får danskerne til at sove trygt om natten ved at sørge for de processer, der driver samfundet i hverdagen. Det er måske ikke noget man lægger så meget mærke til i hverdagen, men var vi der ikke, ville man meget hurtigt lægge mærke til det”

Ressourcer
For at skabe dén vækst som man ønsker i KMD, kræver det en løbende tilgang af ressourcer, men det har ikke altid været let at finde de rette ressourcer. Søren Billeskov fortæller: “I foråret begyndte vi at få en udfordring med rekrutteringen. Vi har jo en lang række af konkurrenter, og vi sloges alle sammen om de samme udviklere og arkitekter med otte-ti års erfaring, og vi måtte bare konstatere at udbuddet var lille og prisen var høj.”

Oplagt løsning
KMD besluttede, at man ikke ville medvirke til at eskalere konkurrencen om ressourcer endnu mere, men i stedet ville medvirke til selv at skabe et større udbud af dygtige ressourcer.

"På den måde kom vi i gang med at løse problemet, i stedet for at fortsætte med at bidrage til et voksende problem. Vi ser sådan på det, at i og med at vi er en større arbejdsplads, så har vi også et større ansvar."

KMD valgte derfor, at skabe sit eget interne Microsoft Academy, som Readynez leverer rekruttering, uddannelse og certificering til. “Da vi hørte om Readynez var det en oplagt løsning. Det er en plug and play løsning, som 100% matchede vores behov, så det var faktisk ikke svært at sælge det til os. Det var åbenlyst, at det var det rigtige. Det var nærmest en no-brainer” fortæller Søren videre.

Hurtigt i gang
Readynez skabte et onlineunivers med blandt andet en webside, blogs og et socialt medie univers til KMD’s Academy, som platform for rekrutteringen af de første 15 kandidater, og resultatet var rigtig godt. Søren fortæller: “Rekrutteringsprocessen var meget velstruktureret og effektiv. Der kom CV’er med det samme, og vi kom meget hurtigt i gang med at ansætte”.
Søren fortæller:

"Readynez udvikler programmet i samarbejde med os. Det er professionelt, og der justeres efter behov så det passer til os. De kandidater vi mødte var virkelig gode! De havde en helt særlig energi og rive. Allerede efter 6-10 måneder debiterer de unge Academy kandidater 100% på lige fod med de erfarne folk."

Godt for forretningen
I forhold til at sende kandidaterne i produktion, er det gået stærkt og de unge er blevet godt modtaget. Søren fortæller, at helt i starten var der nogen skepsis internt i organisationen omkring hvorvidt de unge ville være i stand til at levere varen, men med en fornuftig indkøringsperiode er de kommet rigtig godt ind i organisationen, og der er hurtigt blevet stor efterspørgsel efter dem i de forskellige projektteams.
“De unge er toptændte og bidrager med noget særligt i forhold til organisationens udvikling. De stiller spørgsmål til ting som vi plejer at gøre, og det gør os mere skarpe. Indimellem får vi et wakeup call og bliver udfordret, og det giver bedre løsninger for vores kunder. De unge kandidater ved godt, at de har fået en gylden mulighed og den tager de godt vare på, med en kæmpe videbegærlighed og ydmyghed.
Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra kolleger og kunder, der synes, at de unge kandidater er et frisk pust og at de kommer med en virkelig god energi. Det er godt for vores kunder og vores forretning. Readynez Talent er kommet for at blive - det er der ingen tvivl om” fortæller Søren Billeskov afslutningsvis.

14. feb 2017

af Maria Forsberg

Maria Forsberg

Marketing Manager

Maria arbejder med kommunikation og markedsføring for Readynez i Norden, hvor vi arbejder for at udvikle de skarpeste hjerner, der kan skabe bedre løsninger for succesfulde virksomheder.

Readynez anvender cookies for at forbedre din oplevelse på websitet. Vil du vide mere, så læs venligst vores integritetspolitik.

Integritetspolitik OK