Abdul – En drøm om at overleve

Om Readynez Talent

Readynez Talent er en fokuseret rekrutteringsløsning og et komplet uddannelsesprogram. Vi gør kandidater klar til at kick-starte deres karrierer i IT branchen og vi gør ledere klar til fremtiden med den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at tilføre nye ressourcer.

Kom igang

Jeg er en fremadtænkende leder som søger talentfulde kandidater

Jeg er en ambitiøs kandidat
som søger et fantastisk job 

Abdul er en af de flygtninge som fik job igennem et af Readynez’s uddannelsesprogrammer. Abdul flygtede til Danmark fra Syrien i august 2014, og han begyndte med det samme at arbejde målrettet på at komme til at tale sproget. Abdul forklarer, at han var helt bevidst om at sproget er nøglen til samfundet, venner og netværk.

Tilbud fra det offentlige
De første offentlige tilbud var danskundervisning og praktikforløb, og det var en god start, men der manglede alligevel den sidste håndsrækning for at komme ind på det rigtige arbejdsmarked.

Abdul fortæller: ”Jeg kom i dialog med en frivillig fra KMD. Hun kendte Readynez, og hun fortalte mig om deres .NET Academy projekt. Dengang havde jeg ingen forudsætninger for at få et job i IT branchen. Jeg var kandidat indenfor kommunikation, men ville meget gerne arbejde med IT, selvom jeg intet vidste om det.”

Lyst til at lære
Da Abdul hørte så hørte om Readynez tog han kontakt til rekrutteringskonsulenten og kom til samtale på Skype, og siden KMD, hvor han blev ansat.

”Jeg var utrolig glad for at få chancen, men også lidt bange. Jeg havde jo ikke en IT baggrund. Men i løbet af Readynez uddannelsen lærte jeg alt det, som jeg skulle vide inden for .NET. Det var svært, men spændende. Der var meget at lære. De 4 kurser var jo hele min IT-uddannelse, men det lykkedes”, fortæller Abdul.

Job på egne meritter
Abdul fik en god tid hos KMD, og fik ansvaret for sit eget område inden han senere fik nyt job i en anden virksomhed, på sine egen meritter. Abdul fortæller: ”Jeg fik mit nye job, som Abdul .NET udvikler. Jeg er ikke mere Abdul flygtningen, og det er en god fornemmelse at have en fremtid”.

”Jeg elsker mit job, man arbejder med noget man kan lide, og får løn samtidig. Jeg forestillede mig ikke at det kunne gå sådan. Jeg var 24 da krigen startede, og alle mine drømme handlede om at overleve. Jeg havde måske en primitiv drøm om et stabilt liv, men jeg vidste ikke hvad det var”

I samtalen med Abdul er der to ting, som man lægger særligt mærke til; Målrettetheden og taknemmeligheden. Abdul fortæller til sidst: ”Nu er jeg mega taknemmelig. Når jeg kigger bagud er jeg både overrasket og taknemmelig. Men husk at jeg fik muligheden givet. Hvis der ikke var nogen der havde hjulpet mig med muligheden, kunne jeg ikke have gjort det.”

8. aug 2017

af Maria Forsberg

Maria Forsberg

Marketing Manager

Readynez anvender cookies for at forbedre din oplevelse på websitet. Vil du vide mere, så læs venligst vores integritetspolitik.

Integritetspolitik OK